Emma
Elisabeth
Hansen
-Jeres nye praktikant?
Hjælp mig med at fjerne spørgsmålstegnet
Underholde
〰️
informere
〰️
Engagere
〰️
Underholde 〰️ informere 〰️ Engagere 〰️
Motivational speech
Nyheder er vigtige – men de behøver ikke være kedelige. I en tid, hvor mange aktivt undgår nyheder, synes jeg, det er vores job at formidle dem, så folk rent faktisk har lyst til at lytte. Ja, måske endda blive siddende i bilen, for at høre færdigt, eller blive hængende inden man klikker eller zapper videre. Det skal være skarpt, engagerende og gerne lidt underholdende.
Den erkendelse ramte mig for alvor, da jeg i mit sabbatår arbejdede i produktionen på en smedevirksomhed. Med radioen tunet ind på P3 blev arbejdsdagen gjort mere tålelig, og jeg blev fanget af, hvor stærkt lyd kan formidle både indsigt og humor. Siden da har jeg haft én mission: at gøre nyheder mere spiselige – gerne med et satirisk twist.
Jeg har haft job i vidt forskellige miljøer – fra maskinfabrikken til dressurstalden – og det har givet mig en god fornemmelse for vidt forskelige typer mennesker, og hvordan humor kan bygge bro.
Nu leder jeg efter en praktikplads, hvor jeg kan finpudse mine evner – og måske en dag stille de helt store spørgsmål. For eksempel: Hvem læser faktisk vilkår og betingelser, før de trykker "Accepter"?
Jeg har efterhånden lært at sige "har du en kommentar til det?" uden at blinke, og har en sund jysk skepsis over for magthavere (og folk, der siger "det er bare sådan, vi plejer at gøre").
Mig? Jamen jeg er…
24 år gammel (aka en gen Z, der skal have kanel til sommer)
Født i Odense, vokset op på en mark i Jylland udenfor Hedensted, og bor nu i Odense igen (en rigtig hjemme-ude-hjemme fortælling, hva?)
Andenældst i en søskendeflok på fem (måske derfor, håret blev gråt allerede i 3.g)
Hjemme i Jylland bliver jeg kaldt københavneren, og af mine københavnske venner bliver jeg kaldt jyden (du kan bare kalde mig Emma)
Antennen på min lille hvide Citroen C1 er knækket, men bilradioen kan af uransagelige årsager alligevel spille P3 (men intet andet)
Besat af musik og popkultur - ja, bare kultur generelt (også selvom Hannah Montana ligger på min Spotify wrapped hvert år, hihi)
En sucker for god satire (skrev SRP om Simon Kvamm og Drengene fra Angora i 3.g)
Tre hurtige:
Gymnasiemester i sten-saks-papir (shout out til gepetto news) - kender altid min modstanders næste træk
Kan spille på boremaskine - understreger kreativitet og arbejdsvilje
Kan svejse (bedre end dig i hvert fald) - god til at hæfte ting sammen
Breaking
Breaking
Okay, BREAKING-bjælker er nok lidt irriterende - ENIG - men jeg fik da din opmærksomhed, ik?
Derfor vil jeg nu introducere dig til forskellige journalistiske produkter, jeg har lavet, eller har været med til at producere, gennem tiden…
Lyd og video
Guldhorn
i småt brændbart
I en eksamensopgave på nyhedssemestret valgte min gruppe og jeg at dække det stigende antal af besøgende på de danske museer. Det gjorde vi ved at lave en TV-udsendelse, som skulle forestille at være et indslag til UltraNyt. Som en teaser til dette, valgte vi at lave en SoMe short, som skulle vække interesse hos de unge mennesker. Det stod jeg for. Se med her…
Slitage på danske museer
Den førnævnte eksamensopgave om museerne var vinklet på det, at det stigende antal besøgende også betød større slitage på vores danske skatte. Jeg var med til at researche, idéudvikle og filme.
Se med her…
Farligt frikvarter
I tredje semester dykkede min gruppe og jeg ned i det dybeste af internettet. Vores undersøgende eksamensprojekt handlede nemlig om hjemmesiden “OMETV”, som viste sig at gemme på nogle ubehagelige hemmeligheder. Jeg var med til at researche, idéudvikle og klippe.
Lyt med her…
Fællessang kan noget særligt
I den allerførste eksamensopgave på studiet, skulle vi lave en lydreportage. Jeg valgte derfor at besøge Mølholm Kirke i Vejle, som en gang i ugen holder fællessang. Det betyder noget helt særligt for især én person. Det hele er lavet af mig, da det var en individuel eksamen.
Lyt med her…
Skrift og FEST
Festivalavisen på Vig
I sommeren 2024 fik jeg for alvor mulighed for at prøve den skrivende journalistik af. Jeg var nemlig en del af festivalavisen på Vig Festival. Her fik jeg, blandt andet, mulighed for at interviewe Jonah Blacksmith og Svea S, hvor sidstnævnte kom på forsiden. En anmeldelse af Zar Paulo blev det også til. Og så fik jeg prøvet, hvordan det er at arbejde i en redaktion, hvor der er en stram deadline. Det var mega sjovt.
Mattias Kolstrup
interview
Den allerførste opgave vi fik - kun to uger inde i studiet - valgte jeg at tage kontakt til Mattias Kolstrup. Han havde netop udgivet sit første album i eget navn, og det syntes jeg var interessant at blive klogere på.
Klik på billedet for at læse artiklen…
Gratis danskundervisning
til ukrainere
Det kan også handle om andet end musik. Men det var altså stadig sød musik i mine ører, da jeg fandt ud af, at Mykyta Andresen tilbød gratis danskundervisning til ukrainere i Danmark. Det blev til en reportage fra hans lejlighed.
Klik på billedet for at læse artiklen…
Top 3 erfaringer
P4 Trafikken
I min tid hos trafikken på P4, har jeg virkelig fået lov til at lege med det at lave LIVE radio. Der skal tænkes hurtigt, formuleres tydeligt, og kommunikeres internt, for at det hele kan gå op i en højere enhed. Det synes jeg er mega sjovt. (ville gerne have delt en melding med jer, men det kan ikke lade sig gøre, så I må nøjes med en video af mig, der mimer i en juletrøje på arbejde, mens i hopper over på P4 :))
Smedjen
På smedevirksomheden fik jeg - udover at få lov til at arbejde hårdt fysisk - i høj grad indblik i, hvor stor en del radioen er af folks hverdag. Med radioen tunet ind på noget, der kan pakke kedelig information ind i underholdning, gik tiden pludselig hurtigere, og effektiviteten blev øget - på samme tid med, at man blev en smule klogere på verden. Det gjorde et stort indtryk.
Musikken
Det sted jeg virkelig fandt selvtilliden var i musikken. Ikke nødvendigvis fordi jeg var god til det, men fordi det var virkelig sjovt og udfordrende. Jeg lærte at arbejde kreativt, struktureret, og lærte, at godt samarbejde er uundværligt. Og så fandt jeg ud af, at når der er noget jeg brænder for, så kæmper jeg for det.

De famøse erfaringer
og én kompetence jeg tager med fra hver…
Job
2024-Nu: Trafikassistent DR P4 (Fyn , Trekanten og Syd) - Overblik
Sabbatår:
2022-2023: Hestepasser med ansvar for salg, Lille Merringgård - Struktur
2022: Pædagogmedhjælper, Børnehuset Stjerneskuddet - Ansvar
2020 – 2022: Groom / hestepasser, Helgstrand Dressage - Samarbejde
2019 – 2020: Ufaglært Smed, Kragelund Smedje- og Maskinfabrik - Arbejdsmoral
Fritidsjobs:
2018: Servicemedarbejder, Sunset Boulevard Hedensted - Fleksibilitet
2016 – 2017 : Servicemedarbejder, SuperBrugsen Løsning - Kundekontakt
2014 – 2016: Fejepige, Kragelund Smedje- og Maskinfabrik - Omhyggelighed
Blandede bolcher:
2025: Featured statist, Carmen Curlers, DR Drama - Tålmodighed
2024: Frivillig, Festivalavisen på Vig Festival - Interviewteknik
2018-2022: Sanger og sangskriver, nøia - Mod
2017-2019: Medstifter og medlem af medieudvalget på Tørring Gymnasium - Kreativitet
2018 – 2020: Frivillig, Kulisselageret Horsens (Herunder artist check-in på Wall Of Sound festival) - Kommunikation
2013-2014: Hjælper på begynderhold på Hedensted Rideklub - Børneformidling
Uddannelse:
2023 – nu: Syddansk Universitet – Journalistik, Bachelor
2016 – 2019: Tørring Gymnasium STX – Musik A, Engelsk A,
Håber i vil hive fat i mig på en af de to m’er:)
Mobil: 42 21 16 09
Mail: emma@mjh.dk
Jeg står klar til at gribe knoglen…








Find mig her
Eller ring på +45 42 21 16 09
… Så kan vi jo evt. quizze Hannah Montana? Eller aftale, hvilken dag vi skal tage en bette samtale :)